COOLICON - Original 1933

Et ikon født af funktion, men båret af æstetik. Da den originale Coolicon lampe så dagens lys i 1933, blev den hurtigt fast inventar i tidens arbejdsrum – fra travle kontorer til maskinrum og tegnestuer over hele Storbritannien. Med sin slidstærke emalje og funktionelle form blev den kendt som en trofast følgesvend i hjertet af den industrielle hverdag. Selv i Winston Churchills krigsbunker fandt lampen vej – som et stille vidne til historiens gang.

I dag bringer den klassiske skærm stadig karakter og nærvær ind i hjemmet.  Lyset falder klart og fokuseret nedad, mens den åbne top lader en lun glød slippe opad – en balanceret belysning, der både skaber atmosfære og funktion. Lampen er håndlavet fra ende til ande ud fra stolte britiske håndværkstraditioner.

Coolicon Original 1933 er ikke blot en lampe, men et levende stykke designarv – tidløst, ærligt og skabt til at vare i generationer. 

COOLICON - Underground

En lampe, der bærer historiens puls i sin emalje. Coolicon Underground er mere end belysning – den er en hyldest til et ikonisk øjeblik i britisk designhistorie. Indlejret i lampens indre emalje finder du Harry Becks første udgave af Londons Underground Map, som også udkom i 1933. Overalt i undergrunden hang Coolicon lamper og kastede lys over hverdagen, og var en del af et gennemført og sammenhængende design i hele undergrundssystemet.

Håndlavet i England og emaljeret med omhu, balancerer lampen elegant mellem det rå industrielle og det raffineret grafiske. Lyset strømmer både nedad og opad gennem den ventilerede top – som en diskret påmindelse om det liv og de lag, der udspiller sig oven over og neden under byens overflade.

Et levende samtalestykke til hjemmet, hvor historien gerne må skinne igennem.

COOLICON Craftsman

Coolicon Craftsman er et stemningsfudt møde mellem lys og håndværk – en lampe, der føles lige så meget som den lyser. Her er ikke tale om industriens kolde stål, men om varme materialer som terrakotta og keramisk porcelæn, der formes og forfines i hænderne på dygtige keramikere.

Når lampen tændes, gløder porcelænet blidt indefra – som et levende lys bag en skærm af stof. Terrakottaens naturlige porer og jordnære farve skaber en ærlig, organisk tilstedeværelse i rummet, mens den ikoniske Coolicon-form bevares som en stilfuld reference til fortiden.

Dette er lampen til roen, til rummet, hvor du vil dvæle lidt længere. Den taler ikke højt, men dens nærvær mærkes – ægte, tidløst og menneskeligt.

Ferroluce DECò

Farverigt italiensk keramikhåndværk med karakter

DECó er en fejring af legende former, levende farver og autentisk italiensk håndværk. Hvert stykke er fremstillet i keramik, med den dybeste respekt for slow‑design, hvor hver lampe ikke blot er en lyskilde, men et kunstværk med egen personlighed. 

Designet trækker tråde til art deco‑æstetikken med geometriske mønstre, balancerede proportioner og dekorative detaljer, som f.eks. mønstrede overflader eller stærke farvekombinationer. Serien byder på pendler, loftslamper og væglamper, alt sammen med varierende udtryk – fra stille elegance til festligt og iøjnefaldende. Farvepaletten er rig og udtryksfuld med klare toner som blå og rød, jordnære nuancer, pasteller og kontrastfulde kombinationer. Hver enkel lampe formes, dekoreres og glaseres i hånden. Det betyder, at ingen to lamper er helt identiske – små variationer i glans, nuance og finish er en del af charmen og beviser håndværkets autenticitet. 

Med DECó får du ikke kun funktionel belysning, men en stemningsskaber. Lyset, materialet og farverne spiller sammen og skaber varme, humor og liv i rummet. De kunstneriske lamper taler til dem, der vil skabe noget ekstra med deres belysning.

Ferroluce Retrò

Lys med sjæl og historie

Ferroluces Retro lamper er en kærlig hyldest til en svunden tid, hvor lysarmaturer blev skabt med hænder og hjerte. Serien forener det industrielle udtryk fra 1930’ernes værksteder med varme farver, keramiske overflader og håndpåførte patineringer, der gør hver lampe helt unik.

Her er intet masseproduceret – kun levende spor af det menneskelige håndværk, som får lyset til at føles varmt, nærværende og ærligt. En blød glød strømmer fra skærmene, og bringer både nostalgi og karakter ind i moderne rum.

Retro er ikke blot belysning – det er stemning, historie og italiensk håndværk i harmonisk samklang.

Invalid term or term not found.